Nye modeller

 

Tilbage til Tekno siden

4

12
13 14

 

En meget tidlig Massey-Harris Parret 12-25 
(GK)

En reklame fra den gang.
(GK)

 

 
 

Massey-Harris
Model af den tidlige Massey-Harris.
Her med tallerkenplov.
Den smalle forende gjorde det muligt at dreje snært med de store forhjul.
(GK)

 

 
Massey-Harris
Tværstillet Hesteskomotor.
(GK)		  

 

 
  Massey-Harris
Meget flot udført snekke-styretøj.
(GK)

 

 
Massey-Harris
Transmission med to gear.
(GK)		  

 

 
  Massey-Harris (ændret)
En forbedret udgave.
Den er også spejlvendt i forhold til første udgave.
Slutdrevet er udført af en tredobbelt KH40.
Der er også remskive til evt. at trække et tærskeværk.
(GK)

 

 
Massey-Harris (ændret)
Fra oven.
Med bagskærme
(GK)		  

 

 
  Massey-Harris (ændret)
Styretøj og slutdrev er ændret.
(GK)

 

 
Massey-Harris
Den ændrede Massey-Harris som trækker tærskeværket fra Supermodeller.
(GK)		  

 

 
  Massey-Harris
Her med tærskeværket i transportstilling.
(GK)

 

 

"Viking" kassevogn med vognnøgle.
Kassevognen var beregnet til heste,
men blev efterhånden ombygget til traktortræk.
(GK)

  

 

 
 

Kassevognen med gummihjul.
Ofte blev de forbedret med luftgummihjul.
Det gav lavere læssehøjde.
(GK)

 

 

Kassevognen med høst-lad til neg.
Hjulene var jo lavet af træ,
så for at hjulene ikke skulle skrumpe og falde fra hinanden,
kørte man dem ud i gadekæret ca. 14 dage før høst,
hvor de så stod og trak vand.
(GK)

  

 

 
 

Tekla-Vognen
Det specielle ved Tekla-vognen var, at den styrede med alle fire hjul.
Det havde den fordel, at den altid fulgte nøjagtigt i traktorens spor.
Også når der var flere vogne spændt efter hinanden.
(GK)

 

 

Princippet med firehjuls-styringen.
(GK)

  

 

 
 

Tekla-vognen her med bagklap.
Den havde også tippelad med donkraft,
der betjentes med håndkraft.
Det var før traktorerne fik hydraulik.
(GK)

 

 

 

Roeoptager og læsser
"Ideel" roeoptager med læsseelevator.
Det er en såkaldt "lift-up" maskine.
(GK)

  

 

 
 

Der skulle to mænd og to traktorer til at køre roer hjem den gang,
og roeoptageren holdt stille,
mens vognen kørte hjem for at læsse af.
Senere kom roeoptageren med tank.
I dag bruger man selvkørende roeoptagere.
(GK)

 

 

 

Rensetromlen er lavet med ikke mindre end 40 stk. G55'er.
Roeoptageren er så godt lavet, at den kan læsse "roer".
Hvis altså roerne udgøres af MF'er og ST'er.
(GK)

  

 

 
 

Roeoptageren har rigtigt trepunkt-ophæng og P. T. O. aksel.
Også optager-jernene er autentisk lavet.
(GK)

 

 

 

Geräte-träger
Eller "Redskabsbærer" som den kaldtes i Danmark.
Firmanavnet på tysk var "Maulwurf" (muldvarp).
Konstrueret af en nordjysk samler i en meget autentisk og kompakt model.
Her med tvilling-montering og syv-rækket radrenser.
"Straight" Tekno.
(GK)

  

 

 
 

Redskabsbæreren har været meget vanskelig at bygge,
idet den er bygget særdeles kompakt.
Den har to gear frem og to gear bak.
Den er også forsynet med differentiale.
(GK)

 

 

Fordelen ved redskabsbæreren var,
at man havde en god arbejdsstilling og et godt udsyn til redskabet.
Der kunne monteres mange forskellige redskaber under bugen på maskinen.
(GK)

  

 

 
 

Her med fem-rækket radrenser og sporløsnere,
men uden tvilling-montering.
(GK)

 

 
Styre-mekanismen med snekke-udvekslingen og de to sammenspændte KH10.
Ved at dreje de to KH10 i forhold til hinanden, kan man fjerne evt. ratslør.
(GK)		  

 

 
 

Gearkassen
Billedet giver et godt indtryk af, hvor kompakt "Maulwurf'en" er bygget.
(GK)

 

 

Redskabsbæreren kunne udrustes med mange forskellige redskaber.
Her er den monteret med græsslåmaskine.
Kniven der trækkes af P. T. O. akslen
har de rigtige frem- og tilbage bevægelser.
(GK)

  

 

 
 

Maulwurf'en er her forsynet med førerhus,
som let kan afmonteres.
(GK)

 

 

Maulwurf'en monteret med sneskraber,
som kan drejes til forskellige skråstillinger.
Og den kan rydde sne.
(GK)

  

 

4

12
13 14

 

Tilbage til Tekno siden

 

Top